Episode 10: Silas Holst & den indre kritiker, der skal holde kæft
I denne episode af Paloma Podcast har vi den store fornøjelse af at tale med Silas Holst – Danmarks største musicalstjerne. Silas har en imponerende karriere som danser, skuespiller og sanger. Vi taler med ham om, hvordan hans ret enestående evne til at følge sin intuition og kaste sig ud i nye kreative udfordringer har guidet ham, kreativt..
Vi dykker ned i Silas’ kreative proces og hører, hvordan han finder inspiration til sine koreografier, og hvordan hans samspil med medspillere på scenen er en afgørende del af hans arbejde. Han fortæller om, hvordan han gennem hele livet har kæmpet med usikkerhed – men i dag har lært at tøjle den og bruge den som en styrke.
Lyt med her:
Silas beskriver også, hvordan det at møde en del af sig selv i prøverne og forestillingen, Kinky Boots, som han endnu ikke havde fuldt ud accepteret, blev transformerende for ham.
Hvordan lærer man at stole på sin intuition? Hvad betyder kostumet for den kunstneriske proces? Og hvordan tør man kaste sig ud i sine drømme uden tøven? Silas deler åbent om sin tilgang til både livet og kunsten, hvor hans filosofi er at springe ud i det og lade mavefornemmelsen lede vejen.
Silas Holst er en af Danmarks største musicalstjerner. Hans brede talent som danser, sanger og skuespiller er både imponerende og i stadig udvikling. Udover bragende bifald har Silas også høstet flotte priser for sine scenepræstationer.
Silas er syv gange blevet dansk mester i standarddanse og fik sit folkelige gennembrud i TV2-programmet Vild Med Dans, som han har vundet hele tre gange i årene 2011, 2014 og 2019.
Silas har haft en imponerende musicalkarriere med hovedroller i Grease, Flashdance, Saturday Night Fever, Dirty Dancing, Den Skaldede Frisør, Moulin Rouge! The Musical og mange flere. Han har modtaget en række flotte priser, herunder CPH Culture-prisen for Bedste Dansepræstation 2017 for Saturday Night Fever og en Reumert for Årets Mandlige Hovedrolle i 2022 for Kinky Boots.
Lyt med til denne inspirerende samtale om kreativitet, mod, og det at turde følge sin intuition.
🔗 Ressourcer fra episoden:
Besøg vores hjemmeside: Palomapodcast.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste opdateringer: palomapodcast.dk/nyhedsbrev
Følg os på Instagram: @paloma_podcast
Følg med på Facebook: https://www.facebook.com/palomapodcast
Læs mere om Silas Holst> https://oneandonlymusicals.dk/stjerne/silas-holst/
🌟 Støt podcasten!
Hvis du elsker samtaler om kreativitet, at forfølge ideer og kunsten at skabe noget fra bunden, så husk at følge og abonnere på Paloma Podcast.
Giv os også gerne en anmeldelse – det hjælper os med at nå flere.
🎙️ Om podcasten:
Paloma er en podcast, hvor værterne, Helene Christensen og Sicilia Gadborg, dykker ned i en fascinerende verden af kreativitet, skabelse og nytænkning og taler med spændende profiler fra kunst, kultur, teknologi og design. Helene og Sicilia undersøger, hvordan man kan omsætte idéer til handling. Det er samtaler til dig, der vil inspireres som iværksætter, projektskaber, kunstner eller nysgerrig sjæl.
🎧 Lyt, lær og skab med os!
Find Paloma på din yndlingspodcast-app, og vær med på rejsen, hvor vi udforsker kreativitet, mod og nyskabelse.
🙏 Credits:
Mange tak til Silas Holst for at deltage som gæst.
Paloma er skabt og produceret af Helene Christensen og Sicilia Gadborg.
Podcasten er klippet af Morten Frank Nebelong.
Musikken er skabt af Henrik Pultz Melbye.