Episode 4: Marie Høst & AI-gevinster for kreative
I dette afsnit af Paloma kan du møde techjournalist, moderator og podcast producent, Marie Høst. Marie har de sidste 12 år beskæftiget sig med digital kultur samt teknologiens indvirkning på os mennesker. Udover at have arbejdet dokuemntarisk og journalistisk plus fungeret som tilrettelægger på DR2 i en årrække, har hun de sidste 3 år produceret og beværtet podcasten ‘Blinde Vinkler”, hvor hun afdækker de skævheder som teknologi utilsigtet skaber i vores liv. Derudover beværter og producerer hun podcasten ‘MEME dig til Magten’ for Politiken og producerer sideløbende podcasts for fx. CPH:DOX, Podimo og Heartbeats (ref. Kier Communication).
Marie stiller op som ekspert og skaber i en episode, hvor man kan høre nærmere om potentialet i at anvende AI, hvis man selv skaber et projekt, lancerer et værk, laver en virksomhed el., og Marie giver konkrete indspark til, hvordan teknologien særligt byder på muligheder i forhold til at bryde ud af sin egen boble, sparring og hvordan den eliminerer frygten for det hvide papir. Der bliver også lejlighed til at vende hvordan de ellers så fristende smutveje, teknologien også rummer, skal afsøges nøje, og hvad problemerne er med at forsøge at erstatte det menneskelige output med AI-genereret indhold.
Desuden vender værterne, Helene og Sicilia, deres proces med at skabe et nyhedsbrev. En proces, der ikke har været snorlige og som de aldrig troede, skulle blive kreativ. Men de har funder et greb, som de elsker, og det kan du høre meget mere om.
Lyt med her:
🔗 Ressourcer fra episoden:
Besøg vores hjemmeside: Palomapodcast.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste opdateringer: palomapodcast.dk/nyhedsbrev
Følg os på Instagram: @paloma_podcast
Følg med på Facebook: https://www.facebook.com/palomapodcast
Læs mere om Marie Høst - https://www.kiercom.dk/profiler/vaert/marie-hoest
Følg Marie Høst: @mariehoest
🌟 Støt podcasten!
Hvis du elsker samtaler om kreativitet, at forfølge ideer og kunsten at skabe noget fra bunden, så husk at følge og abonnere på Paloma Podcast.
Giv os også gerne en anmeldelse – det hjælper os med at nå flere.
🎙️ Om podcasten:
Paloma er en podcast, hvor værterne, Helene Christensen (kreativ strateg) og Sicilia Gadborg (skuespiller), dykker ned i en fascinerende verden af kreativitet, skabelse og nytænkning og taler med spændende profiler fra kunst, kultur, teknologi og design. Helene og Sicilia undersøger, hvordan man kan omsætte idéer til handling. Det er samtaler til dig, der vil inspireres som iværksætter, projektskaber, kunstner eller nysgerrig sjæl.
🎧 Lyt, lær og skab med os!
Find Paloma på din yndlingspodcast-app, og vær med på rejsen, hvor vi udforsker kreativitet, mod og nyskabelse.
🙏 Credits:
Mange tak til Marie Høst for at deltage som gæst.
Paloma er skabt og produceret af Helene Christensen og Sicilia Gadborg.
Podcasten er klippet af Morten Frank Nebelong.
Musikken er skabt af Henrik Pultz Melbye.