Vejviserne vi møder: Når andre ser muligheder, vi ikke selv kan få øje på

Har du nogensinde mødt en slags frelsende engel?

En person, der – uden at vide det – kom til at åbne dit blik for noget, du ikke selv kunne forestille dig?

Ok, det lyder måske lidt dramatisk. Men alligevel.

Vi længes alle sammen efter at finde et spor i livet, der føles meningsfuldt. Et spor, der rummer vores længsler. Vores potentiale. Vores særlige måde at være i verden på.

Og det mærkelige er:
Nogle gange tør vi ikke drømme stort nok – før vi møder nogen, der ser noget i os.
Nogen, der forventer noget andet af os. Nogen, der smitter os med deres begejstring, eller som peger på muligheder, vi ikke anede fandtes.

I denne uges afsnit af Paloma møder vi én af dem, der selv har mødt den slags mennesker

Sangskriver og musiker Bisse (Thorbjørn Radich Bredkjær) fortæller i samtalen om en person, der sagde til ham, at han havde lav økonomisk sigtbarhed.
En bemærkning, der satte gang i en dybere refleksion over hans liv og virkelighed.

Han fortæller også om en musiklærer, der med sin kolossale og uhæmmede glæde for musik, smittede ham – og gav ham modet til selv at kaste sig ud i det.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på mine egne vejvisere

En håndfuld musiklærere. Et par dansklærere, der satte ild i sproget. En videokunst-lærer og en digital storytelling-underviser.
Fotografer på den anden side af kloden i Seattle, som tog mig alvorligt og så noget i mig.
En særlig kvindelig chef, der i mit studiejob lod mig prøve kræfter med opgaver, jeg egentlig ikke troede, jeg var klar til.
Og en kreds af sindssygt imponerende, kvindelige topchefer, som viste mig, at man godt kan være både skarp, sårbar og stærk i ledelse.

Nogle gange har jeg bare lyttet og observeret. Andre gange er der blevet stillet krav.
Men i alle tilfælde har det været mennesker, der har flyttet mit perspektiv.
Og som har haft en stor betydning for det liv, jeg lever i dag.

Måske har du også sådan nogle i dit liv?

Mennesker du kigger tilbage på med kærlighed – og måske også med en stille taknemmelighed.
Fordi de skubbede til dig. Troede på dig. Eller viste dig en vej, du ikke selv kunne finde.

Samtalen med Bisse kom vidt omkring, og vi er ret lykkelige over den.
For han er sådan et reflekteret, sårbart og nysgerrigt menneske – og det blev en af de snakke, man bærer med sig.

🎧 Lyt til afsnittet der, hvor du normalt hører podcasts – og se, om du ikke også bliver mindet om nogen, der har gjort en forskel i dit liv.

Kh, Helene